Velkommen til broderloge nr. 59 Hiort Lorenzen
Loge nr. 59 Hiort Lorenzen er en af mange Odd Fellow Loger i Danmark og vi er en del af et internationalt netværk.
Vores logebygning ligger på Jomfrustien 38 A i Haderslev, hvor vi deler bygningen med broderloge nr. 94 Hertug Hans og søsterloge nr. 19 Alexandra.
Vi holder vores logemøder hver onsdag fra klokken 19:30 - dog ikke i ferieperioderne.
Det er ikke blot i vores logebygning, logearbejdet foregår.
Vi deltager også i velgørende arbejde, besøger syge og ældre brødre, tager ofte på besøg i andre loger, for at møde at nye brødre og kendte brødre på tværs af landsdelen.
Vores familier er vigtige for os, derfor er en del af vores arrangementer arrangeret med vores ægtefælle/ledsager, børn, børnebørn samt enker efter afdøde brødre. Her er ofte foredrag, virksomhedsbesøg, banko og andet hyggeligt samvær.
Odd Fellow Ordenen er ikke et hemmeligt samfund. Vi fortæller gladeligt og gerne om vort formål og virke.
Som i enhver familie har vi nogle traditioner og skikke, som vi kun deler internt. Det giver nye brødre en fantastisk oplevelse i takt med indvielsen og forfremmelse i graderne.
Ordenens formål er at udbrede venskabets, kærlighedens og sandhedens grundprincipper mellem mennesker.
Derfor ses de tre ringe også på alle Odd Fellow bygninger, for de tre ringe symboliserer:
VENSKAB—KÆRLIGHED—SANDHED
Vi vil gerne informere meget mere om, hvad vi ellers laver og hvilke krav og forventninger der er til optagelse i vor loge.
Under menupunkterne "Historie" "Valgte Embedsmænd" mv. til venstre på forsiden, finder du yderliggere oplysninger, og derunder en kontaktformular, som du er velkommen til at bruge, hvis du vil vide mere om os.
Du er også velkommen til at downloade vedlagte brochure: Info_Folder_2022.pdf
Haderslev den 24. maj 2020.
Sekretæren